tirsdag den 29. september 2009

Resume af kapitel 13 "Mediekultur" i Dansk,kultur og kommunikation". af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt

Mediekultur=mediesituation i samfundet.

For ca. 50 år siden havde man en tv-kanal, nu har man mindst 30 . Dette stadig voksende udbud af medier har været den ene forandring i løbet af årtierne, den anden forandring, der kan ses, er at forholdet mellem afsender og modtager har ændret sig. Hvor der før i tiden var et klar skel mellem afsender og modtager, kan man nu konstatere en interaktion mellem parterne. Det vil sige, at brugeren er blevet til en medproducent, har fået en medbestemmelsesret af indholdet og er således ikke længere passivt modtagerende, men aktivt deltagende.

Citat fra teksten, side 316 i bogen "Dansk, kultur og kommunikation", af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag; " Pædagogens vigtigste aktive opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren."

Da ikke alle vores børn og unge har de samme muligheder hjemmefra liger det optil pædagogerne rundt omkring på institutionerne at prøve på, at give hvert barn de samme muligheder. Børnene kan danne fællesskaber med andre børn, som voksne bør vi ikke overvågne børnene på nettet men give dem informationer om at færdes sikkert. Pædagogen skal have forståelse for hvad det er der gør computerspil sjovt og forstå at det at spille computer er tidkrævende..


Sms´er ødelægger ikke sproget!

Maria Præst

Fra 1.juli 2009 er Maria Præst (26) ansat i en tidsbegrænset stilling som kommunikationsmedarbejder i Foreningen Registrerede Reviorer FRR. Maria Præst er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 med kommunikation som fagspeciale.

Der er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Dette er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. De fire mest påfaldende særtræk ved chat og sms-sprog.

- Rebutskrift, hvor ordene atsnuppes eller skrives som de lyder; særføli.
- Regibemærkninger, om vier en fysisk reaktion*griner*,vinker*.
- Forkortelser; FASAG-falder af stolen af grin.
- Smilier

Brrr-brrr-brrr. Telefonen vibrere i min lomme. Jeg
hader at skrive sms-beskeder, men jeg føler mig tvunget,
og har med tiden lært at acceptere dette vilkår. Jeg
fisker telefonen frem fra lommen og ser at det er en
besked fra kammerat:"wa så? By1 i aft1?". Er det
sproglig opfindsomhed, eller er sprogets netværkforbindelse
i den digitale tidsalder ved at blive klippet
over? Lige meget hvad man mener, kan man i hvert fald
ikke ignorere at der sker noget med sproget, når det tvinges
ind i et medie som sms.

Vi tage ogå engelsk ord til os, men det har ingen betydning da vi låner dem indtil vi selv finder et godt ord for det på dansk, fx "Homepage - Hjemmside".

Der gives mange steder på nettet, hvor man få hjælp til betydninger af ord.

I Danmark blev der sendt over otte milliarder sms ´er sidste år, så sms-sproget er meget udbredt blandt danskerne.

Jeg selv har set hos min datter, da hun fik et mobil, hvor hurtig hun fandt ud af hvordan man skriver sms. I omgang med mobil er børnene aligevel hurtigere med at lære end de voksne er.



onsdag den 23. september 2009

Emma Gad - Livet udenfor hjemmet

Emma Gad, dansk forfatterinde, født d. 21.jan 1852 og levede til d. 8.jan 1921. "Satiren er næsten altid forenet med et elskværdigt, forsonende lune..."," Fru Gad var aktiv i mange forskellige slags velgørende og almennyttige formål. Hun fik i 1905 fortjernsmedaljen i guld"
Emma Gad var et aktiv foreningsmenneske og samfundsdebatør foruden hendes skrivende karriere som forfatter, dramatiker og journalist.

Emma Gad´s retningsregler

- lad dig ikke beherske af deres telefon

- har du gæster, så undskyld hvis telefonen ringer, og gør samtalen kort
- vær høflig overfor den person du taler med
- husk at sige farvel, mojn, hej eller andet, når samtalen afsluttes
- snak ikke for lang tid, der er måske nogen der vil snakke med dig
- det er uhøfligt at have længere telefonsamtaler mens man har besøg, så unskyld derfor overfor den der har ringet op og bed om at ringe igen senere.

Det er de vigtigste argumenter i Emma Gad " Takt og Tone".
iagttagelser på folk der taler på mobiltelefonen:

- nogen taler på mobil mens de kører bil selv om det er tilladt eller ej``
- folk taler hos købmanden og diskuterer om aftensmaden
- eller ved stranden, i bussen, på toilet o.s.v

Hvis man taler skal man være høflig i telefonen - ikke sige noget uvenligt, for ansigtsudtrykket kan jo ikke ses af den i røret.
Emma Gad beskriver brugen af telefonen med et farverigt og til tider dramatisk sprog.

Citat: "Tilhænger af Fortiden Liv i Modsætning til vor modernes Tilværelse, iundlader ikke at benytte sig af dette tyranniske men uundværlige Hjælpemidlet i Samkvemmet"

mandag den 21. september 2009

Simultane dialoger

Carsten Jessen beskriver i sin artikel "Simultane dialoger" den udvikling, der er sket efter at mobiltelefonen er blevet et stadig større medie i de unges liv. Dette giver et mindre oprør mellem de voksne og ungdommen, idet de voksne ofte ser mobiltelefonen, tv, chat og internettet som fortyrrende elementer for de unge, som hæmmer deres koncentration samt nærvær i forskellige situationer. Børn og unge kan kun koncentrere sig ganske kort tid ad gangen.

En dansk efterskole havde inskrænked mobiltelefoner i timerne. Børnene skulle aflevere mobiltelefonen og blev henvist at benytte mobiltelefonen på fastlagte timer. Agumentet fra skolen var at børnene skulle etablere et tæt menneskeligt samvær og kammeradskab. Det ville måske ikke løse problemet. Børnene ville kede sig og heller ikke været koncentreret i undervisningen.

Unges brug af medier er generelt ikke præget af forvirring og zapperi, men af noget andet, om ældre generationer kan have vanskeligt ved at få øje på og forstå, nemlig simultane processer.

Carsten Jesen skriver også at der forskel mellem de voksnes sociale samvær og de unges. For de voksne handler det om at se hinanden i øjnene og være til stede, men for de unge har dette ingen større betydning. De unge skifte ofte mellem de sociale areaner og fysiske rum, så det kan værre svært at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber. Så her er mobilen blevet et vigtigt værktøj, idet de unge udviser evne til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer og at de via mobilen kan deltage i flere fællesskaber samtidig, samt at disse simultane dialoger skaber sammenhæng. Det er ikke ualmindeligt at de unge ser tv, taler i mobil og laver lektier samtidlig.