Mediekultur=mediesituation i samfundet.
For ca. 50 år siden havde man en tv-kanal, nu har man mindst 30 . Dette stadig voksende udbud af medier har været den ene forandring i løbet af årtierne, den anden forandring, der kan ses, er at forholdet mellem afsender og modtager har ændret sig. Hvor der før i tiden var et klar skel mellem afsender og modtager, kan man nu konstatere en interaktion mellem parterne. Det vil sige, at brugeren er blevet til en medproducent, har fået en medbestemmelsesret af indholdet og er således ikke længere passivt modtagerende, men aktivt deltagende.
Citat fra teksten, side 316 i bogen "Dansk, kultur og kommunikation", af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag; " Pædagogens vigtigste aktive opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren."
Da ikke alle vores børn og unge har de samme muligheder hjemmefra liger det optil pædagogerne rundt omkring på institutionerne at prøve på, at give hvert barn de samme muligheder. Børnene kan danne fællesskaber med andre børn, som voksne bør vi ikke overvågne børnene på nettet men give dem informationer om at færdes sikkert. Pædagogen skal have forståelse for hvad det er der gør computerspil sjovt og forstå at det at spille computer er tidkrævende..
tirsdag den 29. september 2009
Sms´er ødelægger ikke sproget!
Maria Præst
Fra 1.juli 2009 er Maria Præst (26) ansat i en tidsbegrænset stilling som kommunikationsmedarbejder i Foreningen Registrerede Reviorer FRR. Maria Præst er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 med kommunikation som fagspeciale.
Der er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Dette er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. De fire mest påfaldende særtræk ved chat og sms-sprog.
- Rebutskrift, hvor ordene atsnuppes eller skrives som de lyder; særføli.
- Regibemærkninger, om vier en fysisk reaktion*griner*,vinker*.
- Forkortelser; FASAG-falder af stolen af grin.
- Smilier
Brrr-brrr-brrr. Telefonen vibrere i min lomme. Jeg
hader at skrive sms-beskeder, men jeg føler mig tvunget,
og har med tiden lært at acceptere dette vilkår. Jeg
fisker telefonen frem fra lommen og ser at det er en
besked fra kammerat:"wa så? By1 i aft1?". Er det
sproglig opfindsomhed, eller er sprogets netværkforbindelse
i den digitale tidsalder ved at blive klippet
over? Lige meget hvad man mener, kan man i hvert fald
ikke ignorere at der sker noget med sproget, når det tvinges
ind i et medie som sms.
Vi tage ogå engelsk ord til os, men det har ingen betydning da vi låner dem indtil vi selv finder et godt ord for det på dansk, fx "Homepage - Hjemmside".
Der gives mange steder på nettet, hvor man få hjælp til betydninger af ord.
I Danmark blev der sendt over otte milliarder sms ´er sidste år, så sms-sproget er meget udbredt blandt danskerne.
Jeg selv har set hos min datter, da hun fik et mobil, hvor hurtig hun fandt ud af hvordan man skriver sms. I omgang med mobil er børnene aligevel hurtigere med at lære end de voksne er.
Fra 1.juli 2009 er Maria Præst (26) ansat i en tidsbegrænset stilling som kommunikationsmedarbejder i Foreningen Registrerede Reviorer FRR. Maria Præst er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 med kommunikation som fagspeciale.
Der er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Dette er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. De fire mest påfaldende særtræk ved chat og sms-sprog.
- Rebutskrift, hvor ordene atsnuppes eller skrives som de lyder; særføli.
- Regibemærkninger, om vier en fysisk reaktion*griner*,vinker*.
- Forkortelser; FASAG-falder af stolen af grin.
- Smilier
Brrr-brrr-brrr. Telefonen vibrere i min lomme. Jeg
hader at skrive sms-beskeder, men jeg føler mig tvunget,
og har med tiden lært at acceptere dette vilkår. Jeg
fisker telefonen frem fra lommen og ser at det er en
besked fra kammerat:"wa så? By1 i aft1?". Er det
sproglig opfindsomhed, eller er sprogets netværkforbindelse
i den digitale tidsalder ved at blive klippet
over? Lige meget hvad man mener, kan man i hvert fald
ikke ignorere at der sker noget med sproget, når det tvinges
ind i et medie som sms.
Vi tage ogå engelsk ord til os, men det har ingen betydning da vi låner dem indtil vi selv finder et godt ord for det på dansk, fx "Homepage - Hjemmside".
Der gives mange steder på nettet, hvor man få hjælp til betydninger af ord.
I Danmark blev der sendt over otte milliarder sms ´er sidste år, så sms-sproget er meget udbredt blandt danskerne.
Jeg selv har set hos min datter, da hun fik et mobil, hvor hurtig hun fandt ud af hvordan man skriver sms. I omgang med mobil er børnene aligevel hurtigere med at lære end de voksne er.
Abonner på:
Opslag (Atom)