"Æstetiske og antropologiske Kulturbegreber"

. redegør for det æstetiske kulturbegreb
I følge Politikens Ordbog, beskrives æstisk sådan: at det er noget der er udformet så, det er smikt og behageligt for sanserne-skønhed.

Det æstiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunstneriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater og musik.
Det æstiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur. Indenfor kunsten er der fx.forskelige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætte at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur( men vi mener det er en smagsag).
Lultur er en samlet størrelse fx indefor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.
Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.
. redegør for det antropologiske kulturbegreb
Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.
Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som fx traditioner, værdier og normer.
Det antropologiske kulturbegreb fremvær, at alle sider af liver og samfund er kultur.

Det antropoogiske kulturbegreb - her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, kultur og kommunikation, side 153)

. redegør for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

Kultur for børn
Vi kom frem med stikord så som: voksneagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.

Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbgreb.

Exsempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.

Kultur med børn
Her er det aktivitetet, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.

Exsempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papier og farver).

Kultur af børn
Her er det barnet selv, der vælger hvad det har lyst til og inspiration til at lave.
Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den "rigtige" måde, gøre det effektiv og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.

Exsempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papier og farver og starter uden aftale med en voksen.

Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.

Diskuter og giv eksempler fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt - 5 i alt.

Det æstetiske kulturbegreb
Hvis vi har anvendt det æstetiske kullturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billeder af noget de har set. Ved denne tegne-maleprocess får man en vis indflydelse på, at tegningerne slak ligne realiteten.
Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.

Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes.

. Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn: gå i teater, se film - give børn oplevelser indefor den anerkendte kunst
. Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn: Museum-efterfølgende tegne noget af det de har oplevet
. Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes
. Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud fra de materialer der er stillet til rådighed - børnene kan bruge deres fantasie
. Kultur af børn - her har pædagogen ingen indflydelse - hvis pædagogeb yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.

Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad og hvornår de vil lege, spille eller havd som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.

. Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende.

Til sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb - forstået på følgende måde "Hvornår vil vi stille krav til slutresultateet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet ect.).

Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arrbejde med børn. Eksempel - tegneproces, tegne et hus, - her difinerer vi rammer, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.
Opsætning af et teaterstykket - manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.
Kan børn lave æstetisk kunst? - det emner vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.
Hvor meget styrer pædagogerne børnene - juledekoration - hvor "færdig" skal den være? Vil vi sige at et lys og en grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færsige, understået det er ok, hvis barnet synes det.

Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de ha rahft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt - her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.

Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præsentation ikke anerkendes - dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.

Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktivitetet og processer og hvordan vi vil reagere på bærns præsentationer.